Mod en bæredygtig byggebranche – Et fugleperspektiv
Omstillingen til et bæredygtigt samfund er den definerende tendens i vores tid. Der er ingen organisationer, der undslipper at tage stilling til den grønne omstilling i et eller andet omfang. Og godt det samme, for vi bliver nødt til at løfte omstillingsopgaven i fællesskab. Bygge- anlægsbranchen er en af de vigtigste dele af samfundet i denne omstilling, og den har stadig lang vej at gå for at blive bæredygtighed. Heldigvis er der stadig lavthængende frugter at plukke og store potentialer for innovation. Men for at udnytte mulighederne i fællesskab, må vi alle have et simpelt overblik over vores nuværende situation.
Hvad er bæredygtighed?
Bæredygtighed som term er blevet en fast del af vores hverdagssprog, men hvad betyder det mere præcist? Der findes en række definitioner, men den måske brugte kommer fra USA:
“Create and maintain conditions, under which humans and nature can exist in productive harmony, that permit fulfilling the social, economic, and other requirements of present and future generations.” – U.S. National Environmental Policy Act (1969). Jens Christian Rønne
Bæredygtighed indebærer altså en balance imellem mennesker, produktivitet og deres nære og globale miljø, nu og frem i tiden. Dette leder os videre til bæredygtighedens 3 P’er – People, planet, profit, der ofte anvendes til at karakterisere de grundlæggende aspekter af bæredygtighed. Grunden til, at man indbefatter både mennesker og økonomi fremfor udelukkende at fokusere på planeten, er, at begge dele har vist sig nødvendige i arbejdet med at mindske vores miljøaftryk. Kort sagt er økonomisk fremdrift den bedste katalysator for udvikling i et hvilket som helst domæne, mens menneskers behov og forbrug er essentielle aspekter af både problematikken og udviklingen af bæredygtige løsninger i fremtiden.
Vi skal ikke langt tilbage i den grønne omstillings historie for at finde eksempler på, at et overdrevent fokus på planeten fremfor mennesker, kan ende med ubæredygtige resultater. Lad os tage eksemplet fra den spæde begyndelse af grønne certificeringsordninger af bygninger. Dengang herskede et mere ensrettet fokus på at minimere bygningens miljøaftryk. Derfor blev indeklimaparametre, der jo basalt set har at gøre med menneskers komfort, nedprioriteret. Dette resulterede i, at bygningernes grundlæggende retfærdiggørelse – at huse mennesker – ikke blev opfyldt. Desværre måtte mange af disse bygninger renoveres eller i værste fald nedrives efter en relativt kort anvendelsesperiode, da ingen havde lyst til at bruge dem.
Emissioner – Klimaforandringer og målsætninger
Ifølge den primære autoritet inden for klimaforandringer The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) er det essentielt, at vi ikke øger den globale temperatur med mere 2°C. Højere stigninger vil medføre katastrofale følger for økosystemer og menneskers levevilkår. Når det kommer til bæredygtighed, er det altoverskyggende fokus altså at nedbringe emissioner, der bidrager til global opvarmning. Disse bliver som regel beregnet i måleenheden CO2-ækvivalent (CO2-eq), der bruges til at standardisere klimapåvirkningen fra forskellige gasser baseret på deres effekt relativt til CO2.
Ifølge Reduction Roadmap udleder Danmark omkring 44.900 kiloton CO2-eq. I grove tal udleder EU som helhed omtrentligt 4 millioner kiloton[1], hvilket betyder at hele EU udgør omtrentligt en tolvtedel af det samlede globale udslip af drivhusgasser på omkring 48 millioner kiloton CO2-eq. Danmark udgør altså omtrent 1 % af Europas emissioner og under 0.1 % af emissionerne på verdensplan. Men selvom vi i Danmark ikke kan have den store effekt på den totale mængde af drivhusgasser, der udledes, kan vi som foregangsland stadig være med til at påvirke den globale scene for bæredygtighed med vores grønne innovation og initiativer. Hvis effekterne af disse vel og mærke er så succefulde, at andre lande faktisk ønsker at tage dem i brug.
Ifølge Dansk Statistik har vi, i perioden 1990 til 2001, i Danmark mindsket vores emissioner med 40%[2]. For at leve op til vores politiske målsætninger skal vi reducere vores emissioner med yderligere 30% før 2030. Heldigvis ser vi stadig en stigende acceleration af den grønne omstilling i Danmark og der findes stadig masser af mulighed for at reducere, vores miljøaftryk.
Den bæredygtige omstilling i byggebranchen
Ifølge regeringens klimapartnerskaber[3] står byggebranchen for omtrentligt 40 % af Danmarks energiforbrug, 30 % af CO2-udledningerne og en tredjedel af affaldsmængden. Driften af vores bygninger udgør omkring 20 % af disse udledninger mens byggematerialer samt bygge- og anlægsprocessen udgør de sidste 10 %. Driften omfatter bl.a. opvarmning, vand- og elforsyning. Bygge- og anlægsprocessen dækker produktion af byggematerialer, logistik og byggepladsens emissioner.
Nu, hvor jeg har udlagt et simpelt fugleperspektiv for den grønne omstilling i dette indlæg, vil jeg holde mig til byggebranchen fremover. De kommende blogindlæg vil stille skarpt på, hvordan man vurderer miljøbelastningen af bygninger, materialer og hvordan dette dokumenteres.
Kilder:
[1] https://www.europarl.europa.eu/news/da/headlines/society/20180301STO98928/drivhusgasudslip-per-land-og-sektor-infografik
[2] https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima
[3] https://kefm.dk/media/6649/klimapartnerskab-bygge-og-anlaegssektoren-hovedrapport.pdf
No responses yet