Miljøvaredeklarationer (EPD) – Del 1: Introduktion

Hvis vi skal mindske byggebranchens klimabelastning mest muligt, må vi sørge for, at professionelle har mulighed for at forstå, hvordan deres materialevalg påvirker miljøet. Som tidligere beskrevet blogindlægget Hvordan vurderes bygningers og byggematerialers miljøpåvirkning – Livscyklusanalyser, er en EPD det primære værktøj, som beslutningstagere kan anvende i denne sammenhæng.

Derfor laver jeg i denne indlægsrække en grundlæggende forklaring af EPD’er, og jeg vil begynde med en kort introduktion til EPD’er, deres historiske kontekst, anvendelse og udformning.

Hvad er en EPD?

En EPD er et officiellt dokument, hvis data er tilvejebragt gennem en livscyklusanalyse af et givet produkt. EPD’ens resultater fremviser produktets miljøpåvirkning inden for kategorierne energiforbrug, drivhusgasemissioner, vandforbrug og ressourceudnyttelse.

Formålet med EPD’er er at skabe gennemsigtighed og give relevante oplysninger til beslutningstagere, arkitekter, entreprenører og forbrugere. Ved at have adgang til korrekt og pålidelig information kan de træffe valg, der er i overensstemmelse med den lovgivning, grønne bygningscertificeringer og den grønne omstilling af byggebranchen.

Baggrund, anvendelse og fremtid

Konceptet bag miljøvaredeklerationer opstod i begyndelsen af 1990’erne som et resultat af det akademiske arbejde med udviklingen og anvendelsen af livscyklusanalyser. Arbejdet blev ansporet af den stigende bekymring for miljøpåvirkningen fra forbrugskulturen, der har rødder langt længere tilbage i tiden. Den første EPD blev offentliggjort i Sverige i 1998, og siden da er EPD’er blevet anerkendt og udbredt internationalt.

EPD’er bruges af forskellige interessenter i byggebranchen, herunder producenter, arkitekter, entreprenører, rådgivere og certificeringsorganer. De bruges til at vurdere og sammenligne produkters miljøpåvirkning, informere om valg af materialer, støtte miljøcertificeringsordninger og opfylde lovgivningsmæssige krav. En hel underbranche, der tilbyder udarbejdning, verificering og digitale redskaber til livscyklusanalyser og EPD-udgivelse er sprunget frem og vokser fortsat støt.

I fremtiden forventes miljøvaredeklerationer at spille en endnu større rolle i byggebranchen. Der er en øget bevidsthed om behovet for bæredygtig udvikling, og EPD’er vil være afgørende for at træffe informerede valg og reducere miljøpåvirkningen fra byggeri. Produkter, hvis miljøaftryk kan dokumenteres af en EPD, vil gradvist blive ekskluderet fra markedet og derefter vil flere og flere produkter også ekskluderes på baggrund af sammenligning af miljøaftryk med andre produkter. Med fremskridt indenfor dataindsamling og tredjepartsverificering vil nøjagtigheden af dokumentationen hæves, samtidig med at digitale redskaber vil gøre det lettere at finde og sammenligne miljødata. Desuden vil flere og flere af EPD’ens resultater blive inkluderet i miljø- og designbeslutninger i takt med, at lovgivning og bæredygtighedscertificeringer højner kravene og udvider dem til flere miljøpåvirkningskategorier end bare CO₂.

Udformning:

EPD’er bliver i dag udgivet på baggrund af en række standardiserede metoder til at kvantificere og kommunikere miljømæssige oplysninger om produkter. Afhængigt af produkttypen eksisterer der bestemte regler for indholdet og udformningen af en EPD (product category rules), som sigter mod at gøre miljødata fra produkter indenfor samme kategori mere sammenlignelige. Der kan dog stadig være en betydelig forskel i indhold og udformning fra EPD til EPD, hvilket kan gøre sammenligning sværere for professionelle uden baggrund inden for livscyklusanalyser.

Derfor er det typisk eksterne konsulenter eller specialiserede medarbejdere, der vurderer de endelige sammenligninger og beregninger af et byggeprojekts miljøpåvirkning.

Med en grundlæggende introduktion til de forskellige undersektioner, der udgør en EPD, vil mange professionelle dog have mulighed for at foretage relativt hurtige sammenligninger af produkter som grundlag for deres beslutninger. Dette kan for eksempel være særligt nyttigt for arkitekter tidligt i designfasen, så de undgår omkostningstunge ændringer senere i processen.

I mit næste indlæg vil jeg give en let introduktion til de forskellige underoverskrifter, der udgør en EPD. Mit håb er, at det vil give jer tilstrækkelig viden til at orientere jer, når I skal vurderer miljødata.

Efterlad gerne en kommentar eller del dette indlæg, hvis du har fundet det nyttigt!