Miljøvaredeklarationer – Del 2: Sådan læser du en EPD

Den grønne omstilling handler i høj grad om data og dokumentation. Den grundlæggende metode, som vi anvender til at anskueliggøre data om vores miljøpåvirkning i byggebranchen livscyklusanalyser (LCA) og den grundlæggende måde vi dokumentere disse data er igennem miljøvaredeklarationer (EPD).

I dette indlæg vil jeg give jer en let indføring i, hvordan man læser en EPD. Jeg vil gennemgå sektionerne enkeltvis og forklare lidt om deres funktion og indhold.

Sektioner i en EPD

De grundlæggende principper for udformningen af miljødeklarationer findes i ISO 14025 og udspecificeres for byggematerialer i EN 15804 og ISO 21930.

En EPD er opdelt i flere sektioner. Nogle specifikke for EPD-programmer og PCR (product categori rules), visse sektioner er dog til stede i enhver EPD udført i overensstemmelse med EN 15804:

• Generel information
• Produktbeskrivelse
• LCA-beregningsinformationer
• Resultater

Herudover er der stadig relativt stor frihed for udgiveren af en given EPD ift., hvor meget information den skal indeholde, det grafiske udtryk og lignende. Det er derfor nyttigt at være bekendt med de givne sektioner på forhånd, så man lettere kan orientere sig i dokumentet.

I dette indlæg vil jeg bruge en EPD for et glasuldsisoleringsprodukt som eksempel. EPD’ens kan findes under ”Dokumentation” på siden her: ISOVER Formstykke 37.

 

Generel information

Den første sektion giver læseren et hurtigt overblik over en lang række informationer om dokumentet som eksempelvis:

• Officiel information som eksempelvis validitets periode, EPD-registreringsnummer, udgivelsesår samt navne på udgiver og organisationen, der har stået for verificeringen.
• Teknisk information som eksempelvis, hvilke enheder, standarder og PCR-identifikation, som dokumentet er baseret på.
• Omstændigheder for anvendelse som det geografiske område, og hvilke øvrige versioner af standarder dette dokument kan sammenlignes med

Denne sektion giver altså læseren mulighed for at danne sig et hurtigt overblik over de mest grundlæggende informationer om dokumentet og kan give læseren et hurtigt overblik over nøgleinformationer, der er videre beskrevet i dokumentet.

Under generel information kan det være nyttigt at være opmærksom på den deklarerede enhed, der eksempelvis kan være opgivet i vægt eller kvadratmeter. Resultaterne af livcyklussenvuderingen er opgjort ift. denne enhed. Hvis den deklarerede enhed eksempelvis er 1 kilo, vil de resultaterne for livcyklusvurderingen altså angives pr. kilo anvendt materiale. Alternativt vil deklarerede enhed også være opgivet under LCA-information.

 

Produktbeskrivelse

I denne sektion beskrives relevante tekniske detaljer af produktet som masse, geometriske mål, samt beskrivelser af råmateriale i individuelle komponenter, hvis produktet består af flere dele. Den kan også indeholde overordnede beskrivelser af produktionen af produktet, samt dets anvendelsesområder og bygningsfysiske egenskaber. Dette afsnit kan desuden beskrive flere vigtige faktorer for produktets miljøpåvirkning, såsom emballage, transport og distribution samt yderligere produkter, der er nødvendige for installation og lignende.

 

LCA beregningsinformation (LCA Calculation Information)

Den tredje underoverskrift i en EPD beskriver de forholdsregler, der er anvendt for beregningen af livscyklusanalysen. Dette kan være en teknisk udfordring for læsere, der ikke er eksperter i livcyklusanalyser. Det er dog også her, nogle af de vigtige detaljer findes, hvis man vil forstå produktets miljøpåvirkning mere dybdegående.

I denne sektion af en EPD kan finde den funktionelle enhed, systemgrænserne, referenceservicelivstiden, geografisk dækning og tidsperioden. Andre informationer kan dog også inkluderes som i vores eksempel afgrænsreglerne og allokeringer.

Indhold og udformning af denne sektion kan variere betydeligt fra EPD til EPD. Det siger dog sig selv, at jo flere informationer der angives, desto bedre mulighed har læseren for at vurdere produktets miljøpåvirkning. Herunder beskrives de forskellige standardiserede LCA beregningsinformationer samt de øvrige i vores eksempel:

Referenceservicelivstid (reference service life) beskriver produktets levetid, før det skal repareres eller udskiftes, og har dermed stor betydning for, hvor stort miljøaftryk produktet vil have. Dette er vigtigere for produkter som maskiner eller redskaber, der i højere grad produceres til anvendelse end byggematerialer, der er mere statiske i deres funktion. Referenceservicelivstiden for byggematerialer afhænger af materialetypen.  

Afgrænsningsreglerne (cut-off rules) beskriver groft sagt bagatelgrænsen for, hvornår små tal, kan udelades fra beregningerne i livcyklusanalysen. Reglerne anvendes kun, hvis der er bebehov for det. Hvis der ikke er klare standardiserede regler for den givne beregning anvendes 1 % som afgrænsningen.

Geografisk dækning (geographical coverage) og tidsperioden (time period) fortæller læseren, det geografiske område EPD’en dækker og i hvilken tidsperiode dataene er blevet samlet.

Allokeringer (allocations) er i simpelt forklaret et overblik over, hvordan produktets miljøaftryk er fordelt over den producerede masse. Når et byggemateriale produceres, involverer det ofte brugen af flere ressourcer og genererer forskellige medprodukter eller biprodukter sammen med hovedproduktet. Allokering af miljøpåvirkninger er nødvendig for at tage hensyn til de fælles miljøbelastninger og tildele dem korrekt til hvert produkt eller medprodukt.

Systemgrænser (system boundaries) Beskriver hvilke faser af livcyklusanalysen, der er opgivet og kan også omfatte mere dybdegående detaljer om hver af disse faser. I vores eksempel er alle faserne af produktets livscyklus inkluderet og hver af dem bliver desuden beskrevet udførligt, hvilket er meget typisk for EPD-udgivelser fra Saint-Gobain.

 

LCA-resultater

I den sidste og vigtigste del af en EPD præsenteres de endelige resultater af produktets livscyklusanalyse indenfor en række miljøpåvirkningskategorier – herunder globalopvarmningspotentiale (GWP) som opgøres i CO₂-eq og angives øverst.

Resultaterne angives i kattegorierne: Miljøpåvirkning, ressourceforbrug, affaldsgenerering og output flows (anvendelse i genbrug). Resultaterne vises som numeriske værdier, der angiver den samlede miljøpåvirkning for produktet pr. deklarerede enhed i hver fase af dets livscyklus.

Nogle EPD’er indeholder desuden en yderligere underoverskift, der hjælper læseren med tolkning af resultaterne og som ofte indeholder visualiseringer og grafer som i vores eksempel, der desuden også angiver beregningsregler for forskellige tykkelser og transport til forskellige lande.

Den hurtigste og groveste vurdering af et produkts miljøpåvirkning kan altså gøres udelukkende igennem en EPDs sidste og første afsnit, hvis dette altså indeholder deklarerede enhed.

Hvis man vælger at læse en EPD på den måde, bør man dog være bevidst om, at vigtige informationer bliver udeladt. Det er også vigtigt at understrege, at det korrekte analyseniveau af byggematerialers miljøpåvirkning skal findes i livscyklusanalysen af hele bygningen, som også beskrevet i indlægget: Hvordan vurderes bygninger og bygningers miljøpåvirkning – livscyklusanalyser.

 

Håber på, at I nu har en overordnet forståelse af, hvordan I kan læse en EPD. Det næste logiske trin at se på, hvordan man tolker og sammenligner EPD’er. Hvis det skulle have jeres interesse, kan I læse med i mit næste indlæg!

Efterlad gerne en kommentar eller del på sociale medier, hvis I har fundet indlægget nyttigt!