Hvordan vurderes bygningers og byggematerialers miljøpåvirkning? – Livscyklusanalyser

Vejen mod en bæredygtig byggebranche kræver en klar forståelse af vores miljøpåvirkning. Dette indebærer både pålidelige miljødata og professionelle, der kan tolke og handle på baggrund af denne data. I dette indlæg vil jeg kigge nærmere på den grundlæggende metode til at vurdere og dokumentere miljøpåvirkningen af bygninger og materialer igennem hele deres ”livscyklus”. Derfor kalder man vurdering af materialers miljøpåvirkning for livscyklusanalyser.

I foregående blogpost: ”Mod en bæredygtig byggebranche – Et fugleperspektiv” gennemgik jeg, hvordan byggebranchen står for en stor del af de samlede emissioner i Danmark. Bygge- og anlægsprocessen samt byggematerialer står for omkring 10 %. Det er derfor vigtigt at professionelle i byggebranchen forstår, hvordan livscyklusanalyser produceres og dokumenteres. 

 

Hvad er Livscyklusanalyser?

En livscyklusanalyse[1], også kaldet en LCA (Life Cycle Assesment), er en metode til at skabe et helhedsbillede af et kommercielt produkts miljøpåvirkning. I den internationale standard for LCA, ISO 14040, bruges denne definition:

”LCA undersøger de miljømæssige aspekter og potentielle påvirkninger gennem et produkts livscyklus (dvs. fra vugge til grav) fra råvareanskaffelse gennem produktion, brug og bortskaffelse. De generelle kategorier af miljøpåvirkninger, der skal overvejes, omfatter ressourceforbrug, menneskers sundhed og økologiske konsekvenser.”

En LCA kan altså anses som et helhedsbillede af et produkts miljøpåvirkning, hvor faser af dets livscyklus vurderes i henhold til økonomiske, menneskelige og miljømæssige konsekvenser.

De forskellige faser udgøres af

• A: Produkt- og byggefasen
• B: Brugsfasen
• C: Endt levetid
• D: Næste produktsystem

---

 

En LCA kan indeholde alle eller være begrænset til færre faser af dets livscyklus afhængig af dens formål, tilgængelige data osv. Omfanget af de inkluderede faser i en LCA kaldes dens systemgrænser (system boundaries). Typiske systemgrænser har fået deres egne tilnavne alt efter deres omfang. De tre mest typiske er:

• Vugge til port (Cradle-to-gate) omfatter udelukkende produktionsfasen (A1-3).
• Vugge til grav (Cradle-to-grave) omfatter hele produktets livscyklus (A1-C4), men uden dets genbrugspotentiale.
• Vugge til vugge (Cradle-to-cradle) omfatter både produktets livscyklus og dets genbrugspotentiale – altså alle faser.

Hvis et produkt er helt eller delvist sammensat af andre delprodukter, kan disse delprodukters LCA’er anvendes i det sammensatte produkts LCA. På samme vis vil en LCA for en hel bygning være baseret på LCA-data fra alle materialer, bygningen er udgjort af.

Resultaterne af livscyklusanalyser beskrives i dokumenter kaldet miljøvaredeklarationer eller EPD’er (Environmental Product Declarations). Miljøvaredeklarationer udgives af organisationen bag det analyserede produkt og verificeres af en tredjeparts organisation.

 

Typiske LCA-tendenser for byggematerialer

Råvareudvinding, produktion og transport, der ligger i fase A, er typisk det, der betyder mest for de samlede klimapåvirkninger. Men hvis et produkt kræver energi eller vedligehold i løbet af brugsfasen (fase B), kan dette dog også have stor effekt på produktets miljøpåvirkning. Og endelig er der enkelte produkter med en høj mængde af iboende kulstof og eller andre miljøskadede stoffer, som derfor har den største miljøpåvirkning ved slutningen af deres levetid. Derfor bør man så vidt som muligt tage højde for alle faser, når man udarbejder eller sammenligner LCA’er.

Materialets vægt er typisk en stærk indikator for dets miljøpåvirkning. En høj masse vil ofte betyde en mere energiintensiv produktionsfase (A1-3), men også transport, installation (A4-5) og afskaffelse (D) vil kræve mere energi. Den simple årsag er, at materialets vægt øger energiomkostningerne forbundet med at arbejde med materialet. Dette skal dog tages med et gran salt, da der findes en række undtagelser, hvor lettere materialer kræver en høj mængde af energi fx i produktionsfasen.

Masse og forarbejdningsgrad er altså stærke indikatorer for materialers miljøaftryk. Derfor findes de største udskrivninger på en ny bygnings klimabudget som regel i de bærende elementer og klimaskærmen.

 

Livscyklusanalyser for bygninger og effekten af materialevalg

En livscyklusanalyse (LCA) af en bygning er selvsagt en meget anderledes form for vurdering med en langt højere kompleksitetsgrad.

Lignende et byggemateriale er en LCA af en bygning en omfattende analyse af faserne af bygningens livscyklus. Modsat de fleste byggematerialer vil en LCA af en bygning dog have en anseelig del af dens miljøpåvirkning i anvendelsesfasen (B1-B7). En LCA af en bygning involverer en stor mængde data og information, da der skal tages hensyn til alle faser af bygningens livscyklus, herunder energiforbrug, vandforbrug, samtlige materialer, affald og transportemissioner.

Også ift. materialernes miljøpåvirkning vil det vigtigste analyseniveau også være livscyklusanalysen af den komplette bygning. Materialer kan nemlig anvendes på mange måder, der kan mindske bygningens samlede miljøpåvirkning. F.eks. kan kløgtig anvendelse af vinduer og isolering spare på energiniveauet og endda i nogle tilfælde spare radiatorer væk.[1] Anvendelsen af flere eller mere effektive materialer kan på den måde være med til at mindske det den overordnede miljøpåvirkning af bygningen på trods af, at de øger påvirkningen fra den givne installation eller funktion.

---

 

Fordi jeg i dette indlæg har behandlet, hvordan vi vurderer miljøpåvirkningen af materialer og bygninger vil mit næste indlæg diskutere, hvordan man læser et materiales miljøvaredeklaration (EPD).

Efterlad gerne en kommentar eller del dette indlæg, hvis du har fundet det nyttigt!

---

Kilder

[1] ISO 14040 & 14044

[2] https://pro.ing.dk/buildingtech/artikel/udsigt-til-langt-lavere-klimabelastning-gennemtaenkte-vinduer-hjaelper-med